13-årige Celeste udgiver cd

0
13-årige Celeste udgiver sin første cd et år efter sin første sceneoptræden. Foto: Vandy Frost
Der er fuld fart på 13-årige Celeste Klitgård Knudsen fra Aalborg SØ.

Sidste år havde hun som spirende sangstjerne scenedebut – nu udgiver hun sin første cd. Celeste Klitgård Knudsen fik sin debut som solist ved Dronninglunds Open by Night, hvor hun optrådte sammen med medlemmerne af foreningen “Jyske Talenter”. Til sin debut sang hun udelukkende cover-numre, men nu er der kommet andre toner i repertoiret: Mindre end et år efter sin første rigtige optræden udgiver hun sin første double single med to af sine egne sange, som hun glæder sig til at optræde med.

Celeste Klitgård Knudsen nyder at stå på scenen, men i stedet for kun at synge cover numre, drømte Celeste fra starten om at synge og spille sine egne sange.

Men det er dyrt. Rigtig dyrt. Ikke mindst fordi det skal gøres ordentligt. For Celeste har ikke bare en stemme, folk gerne vil lytte til, hun har også helt klare ideer om, hvordan hendes musik skal lyde og det kræver lang tid i et lydstudie – derfor lå hendes drømme om at producere sine egne ting langt ude i fremtiden.

Ikke mindst set i det lys, at hun har tre søskende og to forældre, der prioriterer børnene højt og derfor har besluttet at klare sig med en indtægt – der var ikke penge til Celestes drømme, før hun en dag selv kunne tjene de mange penge, der skal til.

Men da Koda fik øjnene op for Celestes talent, gik det stærkt.

I forbindelse med sit engagement i “Jyske Talenter” meldte Celeste Klitgård Knudsen sig ind i Koda og en dag så hendes mor tilfældigvis på Koda´s hjemmeside, at der var mulighed for at søge om kulturelle midler til musikalske projekter. Spørgsmålet dukkede straks op: Var det en mulighed for Celeste Klitgård Knudsen, at søge om støtte til at indspille og udgive sin egen musik? Det var kun fire dage før ansøgningsfristen udløb – der skulle tænkes hurtigt.

Celeste Klitgård Knudsen tog hurtigt nogle af sine kompositioner, satte sig til klaveret og indspillede to af dem på sin mobiltelefon og nåede i sidste øjeblik at få sendt ansøgningen med de noget primitive lydklip som en vedhæftet fil.

I Koda kunne de lide det, de hørte. Celeste havde søgt 15.000 kroner, men hos Koda bevilligede et enigt udvalg i december 2016, at Celeste skulle have 25.000 kroner til at indspille og udgive nogle af sine sange.

For Celeste var det et mirakel og på sin 14 års fødselsdag 26. april i år, kan den purunge Aalborgenser nu udgive sine to første sange “Really in Love” og “Every Second”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close