AaB satser stærkt på kvindefodbolden

0
Fem piger fra AaB er udtaget til U16 landsholdssamlingen - det er Signe Carstens og Mathilde Carstens, oprindeligt fra St. Restrup IF, Sofie Lundgaard, oprindeligt fra Brovst IF, Cornelia Kramer, oprindeligt fra Asaa BK og ikke mindst Mathilde Jacobsen, oprindeligt fra Vejgaard Boldklub. Privatfoto
AaB’s kvinde- og pigeafdeling har de seneste fem år arbejdet målrettet for at få opbygget en eliteklub for piger og kvinder med det mål at kunne blive blandt de bedste kvindeklubber i landet.

Der lægges mange frivillige timer i arbejdet med opbygningen af afdelingen, både fra trænere, ledere og forældres side. Der skal skaffes sponsorer, planlægges transport til og fra kampe, indarbejdes penge til afdelingen via frivilligt arbejde under blandt andet Aalborg Karneval og Nørhalne Cup.

De piger, der spiller i afdelingen, lægger mange timer i deres sport, for de fleste af dem har et ønske om at blive A-landsholdsspillere en dag. Det gælder for U13 pigespillere op til seniorspillere.

AaB’s kvinde- og pigeafdeling har et talentcenter for piger, der tilbyder træning for de bedste pigespillere i Nordjylland og omegn. Derudover arbejder afdelingen tæt sammen med Arkadens fysioterapi omkring forebyggelse af skader, og U18DM spillerne har fysisk træning i deres lokaler.

Spillere der kommer langvejs fra eller som er nødt til at tage direkte til AaB fra deres skole har mulighed for at trække sig tilbage i et rum reserveret til disse piger, hvor de kan slappe af og lave lektier m.m. frem til træningen. Disse spillere tilbydes også en madordning fra AaB’s cafeteria, mod betaling af et mindre beløb, så spillerne er sikret en god og sund kost forud for deres træning.

Som noget nyt arrangeres der nu også bustransport til og fra træning for de spillere, der går på Aabybro efterskole, og som kommer til træning i AaB i løbet af hverdagene.

Alt dette bidrager til en solid baggrund for, at AaB’s kvinde-/pigeafdeling kan tiltrække gode trænere, som kan udvikle pigerne henimod deres store mål. Og på det seneste begynder AaB også at mærke interessen fra DBU’s landsholdstrænere.

Således er der i august måned både spillere udtaget til U16 landsholdssamling i Danmark og U17 landsholdssamling og træningslejr i Belgien.

Det er 15 årige Julie Madsen, der er udtaget til U17 landsholdssamlingen i Belgien.

Julie kommer oprindeligt fra Dall/Ferslev IF, men har også spillet i Støvring, inden hun som 11 årig flyttede til AaB. Hun er en meget talentfuld og hårdtarbejdende fodboldspiller, som arbejder fokuseret både med det tekniske spil, den fysiske træning og det mentale fokus, der kræves af en fodboldspiller i topfodbold.

Til U16 landsholdssamlingen er der udtaget hele 5 enormt talentfulde spillere fra AaB. Der er her tale om: Signe Carstens, fra barndomsklubben St. Restrup IF, Mathilde Carstens, fra barndomsklubben St. Restrup IF, Sofie Lundgaard, fra barndomsklubben Brovst IF, Cornelia Kramer fra barndomsklubben Asaa BK og ikke mindst Mathilde Jacobsen, der kommer fra Vejgaard Boldklub.

Alle seks piger ved, hvad de gerne vil i fremtiden – de vil på A-Landsholdet og er alle meget seriøse omkring deres træning. De spiller på AaB’s U18 DM hold, hvor de også tilbydes individuel specialtræning for at udvikle og styrke deres spidskompetencer.

Har man lyst til at prøve kræfter med fodbolden, tilbyder AaB åben træning i kvinde- og pigeafdelingen hele august måned.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close