Festival på Café Frede

0
Salvia spiller igen på Café Frede. Privatfoto
Lørdag den 26. august afholder Café Frederiksberg i Vejgaard for sjette år i træk FREDEFEST, som er huset egen mini festival med lokale bands. Der vil være gratis live musik fra kl. 16 til 01.

Musikken leveres bl.a. af Aalborgs populære partyband Repost, som tidligere har leveret fantastiske koncertoplevelser på Fredes scene.

Koncertgæsterne kan også glæde sig til at høre McKinleys, et Aalborgband som har eksisteret siden september 1966. Gruppen er kendetegnet ved at spille klassisk pop-rock med flerstemmig sang.

Den lokale duo BONO spiller også på Fredes festivalscene. Bandet består af Steen Boye og Niels Ole Kjeller Nielsen, og de spiller mange gode numre som publikum kan synge med på.

Der bliver også et gensyn med SALVIA – en ung duo som Café Frederiksberg præsenterede for første gang i starten af året. SALVIA bestræber sig på at lave så meget lyd som muligt, kun ved brug af trommetæsk, guitarbrøl og en buldrende vokal.

I det hele taget prøver Frede at skabe en fantastisk dag for alle musikinteresserede, og lover god mad, kolde øl og velsmagende drinks – det bliver en værdig start på endnu en fed efterårssæson på Frede.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close