Gade repertoire på tapetet

0
Sopranen Ditte Errboe og pianisten Louise Schrøder deltager i Scene Ks minifestival
Søndag 26. marts kl. 14 fejrer Scene K Niels W. Gades 200 års fødselsdag.

Det sker med en koncerten med mezzosopranen Ditte Errboe og pianisten Louise Schrøder.

Ditte Errboe, uddannet ved DKDM, har det nordjyske publikum haft fornøjelsen af, da hun deltog i The Lauritz Melchior International Singing Competition 2014, hvor hun var med i semifinalen.

Udover sit virke som solist, som blandt andet omfatter engagement ved Det Kongelige Teater og Edinburgh Grand Opera (Skotland) er Ditte fast engageret i koret ved Bayreuter Festspiele.

Louise Schrøder er uddannet ved Syddansk Musikkonservatorium. Hun er musikalsk leder af Den Rullende Opera og har med dette ensemble også optrådt i Aalborg Operafestival.

Herudover er Louise Schrøder engageret i mange sammenhænge, hvilket koncerten i samarbejde med Ditte Errboe hos Scene K også vidner om.

De to kunstnere dykker ned i Gades repertoire og har fundet både romancer med tekst af H.C. Andersen og også tysksprogede lieder.

Gade levede jo som bekendt en del af sit liv i Leipzig og var tidligt med som lærer (1844), da det første tyske konservatorium blev grundlagt i Leipzig i 1843, senere var Gade med til at søsætte Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Koncerten holdes i Utzon Center, Det Obelske Auditorium.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close