GameScope for elever

0
Der blev nørdet på sidste års gamescope festival - det sker sikkert også i år. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Der er rigtig godt gang i tilmeldinger fra skolerne til GameScope – som er Danmarks største spilfestival.

UngAalborg har inviteret alle skolerne i Aalborg Kommune med til festivalen, som starter 17. august, og kører frem til 19. august.

På Virtual Reality Fredagen kan eleverne møde udviklere, der arbejder med teknologien og prøve forskellige spil og typer VR-teknologier af, samt høre om alle de områder, hvor teknologien anvendes.

Eleverne har også mulighed for at deltage i GameLa”, som er Aalborg Ungdomsskoles spiludviklingsmiljø, hvor der bliver nørdet med spiludvikling og programmering.

I forbindelse med GameScope festivalen vil GameLab være til stede og eleverne vil have mulighed for at arbejde med de værktøjer, som der programmeres spil i.

Besøget byder også på en mulighed for at besøge foreningen Coding Pirates. Det er en forening bestående af frivillige IT-professionelle, lærere, programmører, forskere og entreprenører, som alle har det til fælles, at de ser et behov for et tilbud til børn og unge, der vil styrke deres it-kompetencer og kreativitet.

Formålet med festivalen er at styrke de unges indsigt og interesse i spiludvikling, programmering og it.

– Der er en rigtig stærk spil- og programmeringskultur i Aalborg og med denne mulighed for at trække de yngste elever ind i denne verden, starter vi tidligt – også med de yngste klasser. De unges verden ér bare digital, det skal vi ikke være blinde for, og på sigt er der gode arbejdspladser i udsigt til de virkeligt kreative og interesserede, siger rådmand for skoleområdet Tina French Nielsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close