Spillemændene rykker ind på Trekanten

0
Fem forskellige grupper spillemænd spiller op til dans i Trekanten lørdag 22. april. Privatfoto
Lørdag 22. april arrangerer Aalborg Danse- og Spillemandslaug igen spillemandsfestival i Kultur- og Foreningshuset Trekanten på Sebbersundvej i Aalborg Ø.

Under instruktion af Ove Andersen, som er en anerkendt spillemand over hele landet, vil de cirka 60 spillemænd indlede dagen med en fælles workshop, som begynder klokken 13 for at finde en fælles rytme og ikke mindst lære nye gode melodier eller måske blot nye måder af spille dem på. Spillemændene kommer lige fra Lommebôs fra Göteborg, Furistfarten fra hele Jylland, Onsdagsspillemændende fra Rebild, Bjarne m.fl. fra Vendsyssel til Aalborg Danse- og Spillemandslaugs eget orkester.

Aftenens program begynder klokken 17.30 med en koncert fra eftermiddagens sammenspil, inden danserne får lov til at “betræde gulvet”. Efter koncerten vil de fem spillemandsgrupper på skift spille op til dans kun afbrudt af kaffepause.

Aftenen afsluttes med fællesspil af alle fem grupper.

Alle er velkomne til at komme forbi i Trekanten og opleve en aften fuld af musik, der kan sætte fut i bentøjet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close