To sunde foredrag med Jerk W. Langer

0
Nu kan du overvære to sunde foredrag med den kendte læge og foredragsholder Jerk W. Langer på Trekanten. Arkivfoto: Anne Mette Welling
Nu tilbyder Folkeuniversitetet to foredrag med lægen og forfatteren Jerk W. Langer. Han er en af Danmarks mest benyttede kommentatorer om sundhed, motion og ernæring. Begge foredrag finder sted på kulturhuset Trekanten torsdag 27. april.

I det første fremlægger Jerk W. Langer “fup og fakta om vitaminer, kosttilskud og sund mad”. Undervejs serverer han mange praktiske råd og et venligt skub bagi. Der er også god lejlighed til at stille spørgsmål. Foredraget starter klokken 16.30.

Det andet foredrag starter klokken 19 og forklarer, hvordan man bekæmper inflammation med anti-inflammatorisk mad, bevægelse, ordentlig søvn og andre kloge valg.

– Bliv sund og glad både indvendig og udvendig. Se yngre ud. Husk bedre. Slip for smerter. Dæmp allergi. Få styr på hormoner, blodsukker, stofskifte og fordøjelse. Smid overflødige kilo. Træn bedre. Sov ordentligt. Find de rigtige kosttilskud. Undgå blodprop, kræft, type 2-diabetes og demens, siger Jerk W. Langer.

Han er selv pioner indenfor anti-inflammatorisk livsstil og har hjulpet mange danskere til et bedre liv. Desuden er han forfatter til bogen “21 Helbredende Dage med Anti-inflammatorisk Kost,” der udkom sidste år.

Jerk W. Langer er desuden kendt fra programmer som Go’ Morgen Danmark, Aftenshowet, TV2-slankeprogrammet ’En kur der dur’, radioens P3 og P4 samt brevkasser i Ude & Hjemme og Ekstra Bladet. Han opfandt ikke mindst udtrykket ’KRAM’ for de livsstilsfaktorer (kost, rygning, alkohol, motion), der kan forlænge vores liv med 15 år.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close